Nogle sexsygdomme er meget smitsomme, og andre skal man være meget uheldig for at få.
Du kan ikke udvikle en sexsygdom på egen hånd - det er altid et virus, en bakterie eller en parasit, du bliver smittet med fra en sexpartner.
Langt de fleste kan heldigvis helbredes, dog findes der også sygdomme, som man aldrig slipper af med.
Du kan være smittet med en sexsygdom selv om du ikke har symptomer. Det er nemlig ikke alle smittede, der får symptomer.
Du skal ikke være ligeglad med, om du kan være smittet, da smitte med en sexsygdom kan medføre fx. at man ikke kan få børn (sterilitet), øget risiko for smitte med andre sexsygdomme, alvorlig sygdom i immunforsvaret, hjernen og centralnervesystemet eller man kan i værste fald dø.
Og endelig kan man jo risikere at smitte andre.
